Det var under den tyske besættelse i anden verdenskrig, at en del af byens borgere med den kommunale brandfoged i spidsen blev enige om, at teste de mandlige borgere om deres stilling til oprettelse af et frivilligt brandværn i byen. Der havde jo under den første del af krigen været et par store gårdbrande i byen. Den 14 november 1941 brændte Peter Asmussens ejendom og den 18 september 1942 brændte Asmus N Hansens ejendom. Dette og den langstrakte krigs mere og mere alvorlige karakter havde gjort, at der længe havde verseret ønske om et frivilligt beredskab i byen, og her kunne et frivilligt brandværn nok være at foretrække.

Der blev derfor indkaldt til en drøftelse om sagen på Holbøl Landbohjem den 20 januar 1944 med eventuel stiftende generalforsamling for øje, hvilket blev foretaget samme aften, og dermed var Holbøl Frivillige Brandværn en realitet.

Ved valg til bestyrelsen, som er på 7 mand, valgtes brandfoged Jacob Clausen, Holbøl som kaptajn. Som kasserer og sekretær blev valgt Jes Æbeløe, Holbøl. Som sprøjtefører valgtes Peter Jacobsen, Holbøl. Stedfortræder for denne blev Chr Johansen. Stigeafdelingsleder blev Johs Herum, Holbøl. Stedfortræder for denne Nis Jensen. Til redskabsmester blev udnævnt Julius Edemann.

Den 4 februar 1944 ved det første bestyrelsesmøde hos kapt Jacob Clausen blev man enige om at sende en ansøgning til Holbøl Sogneråd om at anskaffe en motorsprøjte til det nye værn.

Der blev afholdt fester på Holbøl Landbohjem både sommer og efterår, for at skaffe midler til køb af materiel.

På generalforsamlingen den 13 april 1946 på Holbøl Landbohjem var der ønsker om en helt ny bestyrelse. Som ordstyrer valgtes Herman Eriks. Samtlige bestyrelsesmedlemmer stillede sine mandater til rådighed. Ved en skriftlig afstemning blev følgende valgt:

På grund af krigen kom brandværnet dog ikke på alvorlige opgaver, men der har dog i tidens løb været forskellige store og alvorlige tildragelser på det brandslukningsmæssige område.

I de følgende år efter krigen var der blandt andet en mængde mose og høstbrande som følge af de nye motordrevne maskiner i mose og ved landbruget. Brandene skyldtes som oftest uforsigtighed eller slet og ret ukendskab til den nye teknik.

På et bestyrelsesmøde den 22 maj 1946 ved kapt Peter Jacobsen, hvor hele bestyrelsen var mødt, vedtog man at anskaffe nye slanger (gummi) 2" á 15 m. Ligeledes besluttedes at købe en ny akkumulator. Det blev også vedtaget, at der skulle betales en bøde på 0,75 kr af hvert medlem, som mødte for sent til øvelse, hvorimod der betales 1,50 kr af hver, som ingen gyldig grund havde for helt at udeblive. Bestyrelsen skønner om grunden er gyldig eller ej.

I vinteren 1947 var der et par voldsomme gårdbrande. Den 6 februar 1947 brændte avlsbygningerne til Nis Brags ejendom i Undelev. Der havde i lang tid været stærk og hård frost, og man havde mange steder besvær med at holde vandrørene optøede. Nis Brag havde da også dette problem og prøvede at optø vandrørene med halm og tændstikker, hvilket resulterede i, at halmen over loftet i kostalden blev antændt.

Man havde megen besvær med at komme igennem den ca 80 cm tykke is på dammen, med det resultat at der næsten ingen vand var underneden. Man søgte derfor til en anden dam et stykke nord for ejendommen, som var meget dybere, men da var bygningerne også næsten brændt ned.

Den 28 februar 1947 udbrød der brand i Hans Møllers ejendom i Hønsnap, der udbrændte totalt. Alle veje var lukket af sne. Brandmændene måtte gå til fods og sprøjten, der var hestetrukken, kørte fast i sneen og nåede ikke frem. Branden opstod ved 19.30 tiden og ved 22.00 tiden kunne man tage hjem. Kulden og snefoget klarede de sidste gløder.

I starten af 1944 havde brandværnet ikke meget materiel. Det man havde lå i "Sprøjtehuset" ? en lille lade, der lå op ad kirkegårdsmuren umiddelbart nedenfor klokketårnet og ud til gaden, der dengang løb langs med kirkegården.

I dette lille rum havde man en såkaldt baljeprøjte på fire hjul og med en trækstang, som to mand kunne løbe med. Hertil hørte ca 150 m 60 mm slanger, 1 stk 100 mm sugeslange på ca 2 m. Yderligere en halv snes spande, to små stiger med kroge til at fæste i stråtaget samt et par stykker tov.

Sprøjten kunne løftes af hjulene og bæres ned til vandet, hvis vognen ikke kunne komme med. Normalt skulle der kun en enkelt spand vand i baljen for at spæde pumperne ? én på hver side af pumpestangen, der gik tværs over baljen. Pumpestangen var forsynet med tværgående stænger, således at op til 4 mand på hver side kunne trække skiftevis pumperne op og ned. Hvis vandforsyningen var god kunne der godt ydes en del. I andre tilfælde måtte man gøre brug af omkringboendes vandforsyning fx brønde pumper el lign. Til tider brugte man endog gyllebeholdningen.

Efter oprettelse af det frivillige brandværn blev det dog hurtigt påkrævet med bedre og nyere materiel, men den første anskaffelse var dog en meget stor fejltagelse. Det var en meget stor hestetrukken vogn påmonteret en ligeså stor og klodset håndkraftpumpe. Dette monstrum var indkøbt fra et skibsværft, der havde fået udskiftet med motordrevet anlæg.

Køretøjet var næsten ikke til at flytte for to heste, da hjulene i forhold til vognens kraftige opbygning var ret små. Denne vogn fik vi dog ret hurtigt udskiftet, da Kollund brandværn fik motorsprøjte. Holbøl Frivillige Brandværn erhvervede deres gode håndtrukne brandsprøjte, som så måtte klare den eventuelle vandforsyning til brandslukning, indtil Holbøl Sogneråd fik afsat beløb på budgettet til køb af en motorpåhængssprøjte, som værnet erhvervede i 1949. Sprøjten kunne placeres i den nye brandstation etableret i et kælderrum under den nyopførte værksteds? og lagerhal på Kongenshøj 3 i Holbøl.

Det blev vedtaget at handle med Johs Lindholm, Vejle, som vil tage den gamle sprøjte i bytte for 1500 kr. Tilbuddet på den nye Maister III var på 6800 kr. Det manglende beløb ydede brandværnet selv som følger:

Nu havde brandværnet endelig fået nye og ret gode forhold. Her var foruden motorsprøjten plads til forskelligt materiel, såsom slanger, forgrenere, strålerør, stiger og meget andet. Det lå parat i bunker og stavler lige til at gribe og læsse på det første det bedste køretøj, hvad enten det måtte være hestevogn, ladvogn eller lastvogn. Dette afhang af, hvad der hurtigst kunne skaffes i påkommende tilfælde.

Her var dejlig plads, og var der eventuelt dårligt vejr på øvelsesaftenen, kunne her udmærket laves en indendørs øvelse, fx teoretisk el lign. Øvelsen startede altid med, at der blev kommanderet: " Holbøl Frivillige Brandværn på to rækker træd an", hvorefter næstkommanderende foretog mødekontrol ved navneopråb. De medlemmer, der ikke var mødt, og ikke forinden havde meddelt lovlig forfald måtte erlægge en bøde på 2 kr for ulovlig udeblivelse.

På et bestyrelsesmøde tirsdag den 16 januar 1951 omtalte kaptajnen en skrivelse om samlet slukningsplan for den sønderjyske landsdel, hvorved f.eks. visse mindre brandværn slutter sig sammen i brandkredse, og man kunne vente besøg af Brandværnsudvalget her til Sønderjylland, for at dette udvalg kunne gøre sig bekendt med de sønderjyske frivillige brandværn, som der ikke kendes tilsvarende i det gamle land. Brandværns- inspektøren indprenter i denne skrivelse at søge bevaret brandværnet hernede i landkommunerne på frivillighedens grundlag.

Det frivillige brandværn fungerede godt og sikkert igennem flere år under god og myndig ledelse af Kaptajn Peter Jacobsen, men efterhånden blev det mere og mere klart, at man måtte se at få egen udrykningsvogn. Efter flere forgæves ansøgninger til sognerådet lykkedes det endeligt at overbevise dette om nødvendigheden af en sådan, da det i flere tilfælde var hændt, at værnet ikke nåede frem, før den store katastrofe var sket

I samråd med sognerådet blev så købt en brugt 3,5 tons lastvogn, der i en årrække havde kørt for Odense Ægeksport. Lastvognen blev af sagkyndige vurderet til at kunne klare opgaven som udrykningsvogn, og der forestod nu et større ombygningsarbejde af køretøjet, da loftshøjden i kælderrummet kun var ca 2 m.

Den forreste ende af ladet blev skåret af, så mandskabsrummet kunne sænkes og monteres direkte på chassisrammen. I midten af den øvrige del af ladet blev monteret en 800 liter vandtank. I siderne blev monteret skabe til det øvrige slukningsmateriel, såsom slanger, strålerør, forgrenere, og på taget blev anbragt et par stiger og branddaskere m.m.

Der blev monteret frontpumpe med en én tommer koblingsstuds beregnet til en ca 30 m lang førstehjælpslange, som også var monteret ved pumpen. Dette gjorde, at man ved et håndgreb kunne tilkoble pumpen til bilmotoren og efter få sekunders forløb, efter at være ankommet til brandstedet, havde vand på førstehjælpslangen. Dette viste sig at være et stort uvurderligt gode, som i tidens løb har reddet flere værdier i at blive fortæret af ilden.

Det var en stor dag i Holbøl Frivillige Brandværnshistorie,da
Sognerådet i efteråret 1954 kunne overrække køretøjet til værnet og dets kaptajn.

Denne udrykningsvogn havde værnet som sagt megen glæde af igennem
en lang årrække, men efterhånden som værnet fik mere og mere materiel, såsom
sikringsudstyr, katastrofebelysning m.m, blev den overlæsset og havde svært ved at
klare sig uden for fast vej.

Man ønskede derfor yderligere en lille Landrover til at tage påhængssprøjten og en del slangemateriel, og da værnet blev tilbudt en god brugt Landrover, og selv havde midlerne, blev den købt. Men da der ikke var plads i kælderrummet, blev den anbragt i kommunens redskabshal ? en placering, som ikke var det helt ideelle.

På et ekstraordinært møde den 7 september 1956, hvor værnet samles i sprøjtehuset for at forhandle om værnets stillingtagen med hensyn til sammenlægning af Holbøl og Vilsbæk Frivillige Brandværn. Det blev vedtaget at lade bestyrelsen affatte en skrivelse og sende sognerådet og Vilsbæk Frivillige Brandværn et eksemplar samt, sende distriktsbrandinspektøren en afskrift af denne skrivelse, som lyder som følger:

Holbøl Frivillige Brandværn har på et ekstraordinært møde drøftet sagen angående sammenlægningen af Holbøl og Vilsbæk Frivillige Brandværn som storslukningshjælp.

Følgende blev enstemmigt vedtaget: Holbøl Frivillige Brandværn går med til sammenslutningen på betingelse af, at Holbøl får 2/3 part og Vilsbæk 1/3 part ved udrykning. Endvidere anmoder vi om at få ansøgningsskemaet, som er godkendt af ministeriet, tilsendt Holbøl Frivillige Brandværn til underskrift, da der ingen underskrift forefindes fra Holbøl.

På efterfølgende møder og generalforsamlinger blev man dog enige om at Holbøl Frivillige Brandværn skulle stå alene som stor brandslukningstog og dermed også refusionsberettiget.

En ekstraordinær generalforsamling den 12 december 1967. Dagsordenen var at værnet skulle stille en mand til et kursus i Tinglev, der omfattede tre gange af otte dage. Da Peter Jacobsen fandt at han var for gammel til at fortsætte, mente han, at man skulle have valgt en ny kaptajn, så denne kunne tage dette kursus. Der var flere forslag. Jacob Hansen blev foreslået, men ønskede ikke at tage posten, da han ikke kunne afse tid til det

Svend Herum og Gustav Edemann og Jørgen Nielsen blev dernæst foreslået, men ingen ønskede at tage posten. Man enedes dog til sidst at tage Jørgen Nielsen, som blev enstemmigt valgt og dermed skulle afløse kapt P Jacobsen, når hans valgperiode var udløbet. Men Jørgen Nielsen skulle være fungerende kapt fra den 20 januar 1968.

Værnet havde længe ønsket sig bedre forhold, da forholdene i brandstationen ikke længere var tidssvarende. Opkørslen fra kælderen lige ud på landevejen var uheldig, samtidig med at denne i vintermånederne lidt ofte var snefyldt eller glat. Bilen var således af og til rutsjet tilbage og havde bragt mandskabet i fare. Dertil kom, at der også manglede forskellige faciliteter, såsom toilet og møde/teorilokale mv.

Sognerådet kunne nok se det uheldige heri, men det kneb jo med pengene. Men da kommunalreformplanerne kom på tale fandt man pludselig penge til værnet. Selvfølgelig skulle de frivillige brandværn have sine faciliteter i orden inden kommunesammenlægningen var en realitet.

Den daværende kommunale (Jørgen Nielsen) vejmand blev bedt om at lave en skitse til den nye brandstation, som skulle ligge i forlængelse af kommunens redskabshal mod syd på et nedlagt vejareal.

Skitsen blev godkendt og byggeriet kom hurtigt i gang. Dette var i efteråret 1968 og i januar 1969 kunne værnet flytte ind i de nye lokaler og indvielsen skete samtidig med værnets 25 års jubilæumsfest den 20 januar 1969.

Det viste sig ret hurtigt, at møde/teorilokalet var for lille, og efter nogle år blev dette udvidet ved at bygge ud i kommunens redskabshal.

Faciliteterne skulle nu være i orden, og det hele så nu godt og slagkraftigt ud. Ingen kunne forudse, at udrykningsvognen skulle få dens endeligt om tilfældet blev.

Under en nordøstlig storm den 11 maj 1970 udbrød der brand i Olav Grandbergs mose nord for ejendommen. Da det er højmose mente man at kunne køre ad et spor ud til et vandhul umiddelbart foran. Man så ingen fare ved at køre frem til vandet, da der på modsatte side af vandhullet fandtes et stykke, hvor man i tidens løb havde høstet tørvesmuld. Nogle få meter inde på sporet sank hjulene imidlertid igennem, hvorved den kørte sig fast, og herefter ikke lod sig rokke.

Man mente dog endnu at være nogenlunde i sikkerhed grundet vandhullet og det flade afhøstede smuldareal. Umiddelbart havde man ikke nogen til at hjælpe køretøjet tilbage så man koncentrerede sig om at få påhængssprøjten i gang nede ved kanalen ca 100 m derfra. Det lykkedes ikke lige straks, og inden man så sig om løb ilden som en stormvind over det flade smuldlag, hvor der stadig lå nogle smuldrester, som antændtes og føg lige ind i den tørre vegetation omkring vandhullet. Man måtte nu se i øjnene, at brandbilen ikke længere stod til at redde. Brandbilen udbrændte totalt. Kun nogle enkelte slanger blev reddet, da det desværre heller ikke lykkedes at få påhængssprøjten i gang og måtte rekvirere hjælp udefra.

Man var netop pr 1 april 1970 overgået til storkommune, og det nye byråd var delte i meningen om, at bibeholde de frivillige brandværn eller at overgå til kommunalt brandvæsen med indbygget syge? og ambulancetransport.

Dette problem sloges man længe om i Byrådet og heri var mange udefra involveret, blandt andet Falcks Redningskorps, politimester Iver Møller, Amtsforeningen for Sammenslutningen af de frivillige Brandværn, Statens Brandinspektion og flere.

Resultatet af disse forhandlinger blev, at det frivillige brandværn var og blev langt det billigste, og langt om længe kunne man komme i gang med forhandlinger om køretøj til værnet i Holbøl.

I første omgang mente man, at det var nok med et hovedværn i kommunen og med alle de øvrige som hjælpeværn, hvilket politimesteren og værnet i Bov gik i mod. Det ville betyde, at Bov/Padborg værnet skulle gøre langt den største indsats, hvilket måtte resultere i en eller anden form for aflønning.

Politimester Iver Møller fandt en løsning, som alle kunne acceptere, nemlig at slukningsarbejdet i kommunen skulle opdeles i to distrikter ? første slukningsdistrikt bestående af Bov/Padborg, Frøslev og Vejbæk og andet slukningsdistrikt bestående af Holbøl, Vilsbæk og Kollund.

Dette medførte, at hvis Holbøl skulle være hovedværn i det østlige distrikt måtte de nødvendigvis have et ordentlig udrykningskøretøj med det resultat at en delegation bestående af byrådsmedlemmer og brandfolk blev sendt til Kiel for at besigtige forskellige modeller af udrykningskøretøjer. Valget faldt på en Opel Blitz, som man syntes var egnet til opgaven i Holbøl. Mekaniker Arne Schmidt Hoptrup skulle levere den færdig og køreklar, hvilket skete i oktober 1972.

Det viste sig ret hurtigt, at vægten lå for langt bagud, hvilket bevirkede en slingrende kørsel grundet en slangerulle bygget oven på vandtanken længst bagude. Da denne skulle flyttes hen på forreste del af vandtanken måtte vi undvære udrykningsvognen nogle dage i begyndelsen af december måned.

Den 6 december 1972 udbrød der brand i Laurine Moos' ejendom i Undelev. I et meget regn og stormfuldt vejr havde børnene fået lov til at lege i laden, der lå fuld af indhøstet korn. Under leg med tændstikker var halmen blevet antændt, og i den stærke blæst bredte ilden sig hurtigt, og i løbet af ganske kort tid var alle avlsbygninger antændt, idet ilden fik god næring på de tætpakkede halmlofter.

Alarmen lød ved 16 tiden. Hans Clausen, der var klar over, at udrykningsvognen ikke var hjemme, kom hurtigt med sin lille varebil og fik læsset en del slukningsmateriel. Efter at have alarmeret de øvrige værn i kommunen kom man afsted med landroveren og påhængssprøjten.

Ankommet til brandstedet stod det klart, at der intet var at redde undtagen stuehuset, der ikke var sammenbygget med avlsbygningerne. Folkene på gården havde måtte forlade staldene på grund af røgmasserne. De havde forinden fået løsnet dyrene, men disse har åbenbart ikke selv kunnet finde udgangen. Det viste sig bagefter da de kvalt af røgmasserne lå spredt over hele stalden. Hele besætningen, både kreaturer og svin indebrændte.

Det viste sig tydeligt her, at et brandværn bør være hurtigt og effektivt, da det er de første minutter, der er de vigtigste.

Brandværnet i Holbøl har siden klaret opgaverne fint. Værnets materiel er intakt og Landroveren er siden udskiftet med en vandtankvogn.

I 1983 blev mandskabsrummet udvidet. Værnet skulle selv lave arbejdet, medens kommunen betalte materialerne.

Ved indvielse af den erhvervede fane, som værnet har modtaget af Danmarks Samfundet i anledning af 40 års jubilæet, og hvor Mødehuslegatet gav den fine brodering af brandværnets symbol på flaget, ville man spørge politimester Iver Møller og borgmester J Rebsdorf og brandinspektør J B Jørgensen, om de vil være brandværnet behjælpelig med indvielsen, således at politimesteren slår et søm i med tak for Kongehuset og borgmesteren et søm for fædrelandet og brandinspektøren et søm for brandværnet. Rinkenæs Brandværnsorkester spillede under optoget gennem byen.

Værnet har fået en tankvogn på 6 000 liter, og er derved kommet af med slangetenderen, som der ikke er så meget brug for mere. Vi har fået gulvet i brandstationen malet, så der igen ser pænt ud og er blevet let at holde rent. Bogstaverne på brandstationen er blevet malet og sat op igen, på en ny baggrund.